SØG · Hjælp  · 
  • (Hvor) skal vi bygge - hvor skal vi bo?

Share |

(Hvor) skal vi bygge - hvor skal vi bo?

Oplæg sendt tkil udvalget for for børn og unge's møde 2. oktober 2006

Lokaleudbygning folkeskolen

Dette korte notat er en udfoldning af mit indlæg på dialogmødet den 25. september 2006.

 

Oplægget tager udgangspunkt i de erfaringer jeg har gjort mig gennem 9 års arbejde som skolebestyrelsesformand ved Kragelundskolen; specielt i relation til spørgsmålet om skoleudbygning.

 

Jeg tror ikke mine oplevelser adskiller sig ret meget fra dem hos mine bestyrelseskolleger på andre ’vækstramte skoler’.

 
  1. Beslutningsprocessen er langsom
  2. Beslutningsgrundlaget stemmer ikke med ’det lokale verdensbillede’
  3. Den økonomiske model for driftsfinansieret byggeri vender forkert mht. incitamentsstrukturerne
 

Beslutningsprocessen

Jeg har oplevet beslutningsprocessen som meget langsommelig – der kan kun laves indstilling til byrådet én gang årligt – og hvis der er tvivl om noget mht. indstillingen bliver konklusionen let, at vi må vente at se til næste år.

Når man har prøvet denne retorik mere end 4 gange bliver forholdet til forvaltningen let lidt anstrengt.

 

Beslutningsgrundlaget

Lokaleudbygningsprogrammet fordrer, at der er et dokumenteret varigt lokalebehov på skolen inden et nybyggeri kan igangsættes. Varigt behov er fastsat til, at skoleprognosen for de kommende 10 år (!) skal vise et behov for udbygning. I forvejen er den en ekstra sikkerhedsmargin i systemet, nemlig at den enkelte skole skal tåle en vandreklasse pr. spor. En 3-sporet skole skal altså have dokumenteret 5 eller flere vandreklasser i en 10-års periode for at få bygget til. Hvorfor 5 og ikke 4- jo man bygger da ikke kun et lokale……..

Jeg tror alle skoler har observeret, at prognoserne ikke passer med virkeligheden. På Kragelundskolen har prognoserne i mange år systematisk ligget mindst 5% under det realiserede.

Jeg har gennem flere år forsøgt at få rettet op på prognoserne – men det er svært!

 

Figuren viser situationen for Kragelundskolen – skoleprognosen viser et ’pludseligt fald’ omkring 2015. Årsag: Det forventes at der vil ske en stor udflytning fra 8270-området til nybyggerier omkring Beder-Malling. Denne forudsætning optræder for første gang i den seneste prognose!

 Skoleprognose
 

Kragelundskolen er blevet ’ramt hårdt’ af denne ændring i forudsætninger for prognoseudarbejdelse. For et år siden stod skolen med et dokumenteret behov for 3-4 lokaler; men året efter er behovet forsvundet. Langsommelighed i beslutningsprocessen kostede skolen en udbygning!

 

Hvor stort et lokaleunderskud kan en skole klare?

Som ansvarlig for en skole (skoleledelse og bestyrelse) må man med jævne mellemrum reflektere over, hvor stort et lokaleunderskud man med rimelighed kan leve med – leve med forstået i betydningen – få driften til at hænge sammen.

 

Der er næppe nogen – hverken skolefolk eller politikere – som betvivler, at det fagligt og pædagogisk er optimalt, hvis alle klasser har et hjemlokale.

 

I folkeskoleloven stilles der en række krav – det betyder bl.a. at skolen i perioder må bryde det normale skema op og fx organisere undervisningen i temauger osv. I en temauge må man tilstræbe at alle elever kan opholde sig i et egnet klasselokale.

 

Der er formentligt ikke nogen af de skoler, der er presset på lokalerne, som ikke har udnyttet alle nicher, depoter, SFO-basislokaler og møderum til undervisningsformål. Med fx 7 vandreklasser skal der findes 7 ekstra lokaler til undervisning i temaugerne. Ikke alle lokaler er lige egnede hertil – hvilket ikke er befordrende for undervisningen.

 

I dagligdagen opstår et andet problem på skoler uden kantiner – hvor skal vandreklasserne spise deres madpakker? Det kan ikke ske i gymnastiksale, fysiklokaler, musiklokaler osv.

 

Et tredje problem er, at skoler med ekstrem høj lokaleudnyttelse (f. x. er Kragelundskolens gymnastiksale og visse faglokaler besat til efter 14 hver dag) – dette bliver nemt et problem for SFO som også er stor på skolen. SFO vil meget gerne henlægge aktiviteter til sløjd- og gymnastiksale. Hertil kommer for gymnastiksalenes vedkommende at der også er en konkurrencesituation med fritidsbrugerne tidligt på eftermiddagen.

 
 
 

Incitamentsstruktur og økonomi

Kragelundskolen har – set i lyset af den pressede lokalesituation - drøftet muligheden for driftsfinansieret byggeri. Trods de meget snævre økonomiske rammer kan skolen, være tvunget til at finde i størrelsesordenen 300.000 pr. år, hvilket vil kunne finansiere et byggeri på ca. 5 mio. kr. Prognosen forudser en forøgelse af den gennemsnitlige klassekvotient med ca. 1, hvilket kan dække merudgiften på 300.000 pr. år.

 

Skolen har undersøgt, hvad forvaltningens holdning er med hensyn til, hvornår fællesskabet skal overtage den økonomiske forpligtelse for de 300.000 pr. år. Holdningen er, at forpligtelsen overtages fra det tidspunkt hvor det varige behov konstateres! Med de gældende regler, vil det dog kun dreje sig om 216.000 kr., resten skal skolen finansiere i alle 30 år. Forvaltningen regner nemlig stadig med, at skolebygninger kan opføres for 10.000 kr. pr. m2, selv om de reelle priser ligger 20-30 % højere. Og byggeudgifter som ligger ud over modeltallet er skolens eget problem.

 

Min holdning er, at det vil være klogere at vende økonomien anderledes.

 

Jeg vil foreslå, at man bevilger skoler, som tåler flere vandreklasser end lokaleprogrammet foreskriver, et driftstilskud (bygningstaxameter) på 100.000 pr. overskydende klasse. Så kan den enkelte skole etablere kompenserende foranstaltninger, enten ved at leje lokaler, pavilloner eller foretage nybyggeri.

 

Min holdning er, at vi i videst muligt omfang skal bygge selv – så bliver værdierne trods alt kommunens ejendom. Ved nybyggeri ligger skolens risiko i at behovet ikke er blivende, men en ansvarlig og fornuftig skoleledelse vil tænke sig om inden den gør noget ufornuftigt. Hvis behovet har bestået konstant i 10 år bør fællesskabet overtage lokaleudgiften.

 

Skolen har for mig at se to sikkerhedsmarginer i denne model:

  1. Der er endnu 3 vandreklasser der kan nedlægges inden skolen står med et lokaleoverskud. Det har jo trods alt i årevis været et politisk ønske at afskaffe vandreklasser i de århusianske folkeskoler.
  2. Skolerne skal kunne udnytte den fremtidige mulighed for fleksibilitet, der ligger i at fritidshjemmene bliver en del af SFO. Ved at opsige eksterne lejemål og placere fritidshjemsaktiviteter på skolen ved et fremtidigt lokaleoverskud får skolen en vis sikkerhedsmargin nogen år ud i fremtiden (dette kræver dog en budgetgaranti for at de besparede midler tilgår skolen!).
 

Så helt galt kan det ikke gå de første 15 år!

 

Orla Hoppe

Skolebestyrelsesformand
Kragelundskolen
 
 
    Revideret 25.10.2006   Orla Hoppe Oprettet 26.10.2006  Orla Hoppe

    Login  Hits: 1132